Hesten er en fascinerende atlet og i stand til at yde et imponerende stykke arbejde, så længe den ikke fysisk begrænset. De problemer vi møder i arbejdet med hestene, skyldes langt oftere at hesten ikke forstår eller ikke kan, end at den bare er “dum”.
Eksempler på problemer, hvor kiropraktik kan være en af løsningerne:
- hesten er sur under opsadling – kan skyldes dårligt tilpasset sadel, låsninger i ribben, brystben eller ryghvirvler og øm muskulatur
- hesten har svært ved at bøje sig til den ene side – skyldes oftest låsninger i nakke og nederste halshvirvler
- hesten er hård på den ene tøjle især eller slår med hovedet under ridning – skyldes oftest låsninger i kæbeled og nakke, tænderne og det anvendte bid bør tjekkes
- hesten går på flere spor – skyldes oftest en låsning i bækkenet, der gør at bagbenene ikke arbejder ens
- hesten kræver lang tids opvarmning for at arbejde korrekt – kan skyldes variende former for låsninger og muskelømhed/-stivhed
- Hesten er sur eller frygtsom overfor de andre heste – kan skyldes smerter pga låsninger i ribben, korsled m.fl.
Dette er eksempler på typiske problemer som ejeren oplever i sin omgang med hesten. Der findes mange flere, og to heste er sjældent ens og derfor er løsningen altid individuel.
Årsagen til låsninger er mange, nogle eksempler er:
- Anvendelse (unge heste under dressuruddannelse som arbejder skævt, heste der bliver brugt intensivt f.eks distance/military mv)
- rytter (en skæv rytter afspejler sig ofte i hesten)
- traume (gledet på fold, halthed, fraktur af knogle mv)
- transport
- hove (hovbyld, skæv benstilling, skævt beskåret, ømtået mv)
- sadel der ikke passer
Behandlingen
Ved en kiropraktisk undersøgelse opretter jeg en journal på hesten, med oplysninger om bla hestens anvendelse, tidligere skader og adfærds- eller ridemæssige problemer. Hestens symmetri og kropsholdning vurderes og der mærkes efter områder med varme, ømhed eller spændt muskulatur. Benstilling og hovenes balance vurderes. Jeg ser hesten bevæge sig i lige linje og også gerne i longe eller under rytter. Med disse oplysninger har jeg et godt helhedsindtryk af hesten og går herefter i gang med den kiropraktiske undersøgelse og behandling. Efter behandlingen taler jeg med ejeren om hvad jeg har fundet og den eventuelle årsag hertil. Vi lægger en plan for den videre træning og der gives bestemte øvelser til at træne lige netop din hests svage sider.
Jeg mener at en vurdering af det anvendte udstyr er vigtig i forbindelse med undersøgelsen, da man nogle gange kan finde roden til problemet i dårligt tilpasset sadel/bid.
Nogle heste har nok i en behandling, men de fleste heste skal have 2-4 behandlinger. Typisk aftaler vi en tid til 2. behandling ca 3 uger efter første behandling. Efter en justering skal kroppen “lære” at arbejde korrekt påny, og alt efter låsningens grad, området det sad i og problemets varighed, vurderes det individuelt, hvor mange behandlinger der kræves.
En kiropraktisk behandling tager omkring en time, og hestene tager næsten altid positivt imod.
Mit ønske er, at hjælpe både hest og rytter til en bedre rideoplevelse med kiropraktik, da en løsgjort hest er en forudsætning for videre uddannelse.
hestedyrlæge halthed seneskade skævhed bækken korsled SI-led korsben låsning kæbeled nakke halshvirvler smerter halt bid bidproblemer ulvetænder tandspidser tandraspning balance ekvipage smidig ryg sadel sadelproblemer sadeltilpasning stiv