Rytteren

Med min brede erfaring med personlig træning af mennesker samt kiropraktisk behandling af heste, har jeg en unik indsigt i kroppens funktion hos både hest og menneske.

Skævheder er langtfra begrænset til hestene, og skævheder hos hesten kan ofte føres tilbage til asymmetri hos rytteren.

En dygtig rytter formår at give hesten fred når den arbejder korrekt, men har man ikke kontrol over egen krop kan dette vise sig svært, og resultatet er en hest der ikke arbejder optimalt. Med en forbedret koordination, smidigere hofter, styrket core-muskulatur og kontakt til sine rygmuskler, er man i stand til at ride i balance, uden unødig spænding i kroppen. Samtidig kan man indvirke præcist og effektivt, så kommunikation mellem hest og rytter bliver klar og tydelig.

Så ønsker du en større kropsforståelse og styrke, bedre kropskontrol samt måske komme en skavank eller dårlig vane til livs, så er træning en rigtig god investering.

.Der vil i perioder blive afholdt holdtræning i Egtved Fitness med fokus på rytteren, kontakt mig gerne for nærmere information. Jeg har planer om et hold vinter 2021/2022, men de endelige rammer er endnu på tegnebrættet.